Salgsmodning

Er du interesseret i at sælge din virksomhed inden for en tidshorisont på tre til fem år, er det det nu, at du skal i gang med at sikre, at din virksomhed er attraktiv for andre at købe. Afhængigt af, hvor meget du ønsker at få for din virksomhed, markedet og mulighederne, er der mulighed for, at du kan begynde at forberede salget i årerne op til.

For en køber kan en lang og dyr binding til lokaler, biler eller lager være noget af det, der gør din virksomhed mindre attraktiv. Det kan også være spredning over mange forskellige aktiviteter, som andre virksomheder vil have svært ved at føre videre.

Vores indgående kendskab til markedet, købere og sælgere gør os i stand til at analysere din virksomhed og udpege muligheder og udfordringer ved et kommende salg.

EL Consult arbejder med fuld diskretion – det betyder, at vi ikke deler vores viden om din virksomhed – hverken dine planer eller vores analyse. Det giver dig fuld frihed til at gennemfører planerne uden at skabe uro, og ændrer dine interesser sig i løbet af salgsmodningen, så du ikke længere er interesseret i at sælge, vil hverken medarbejdere, kunder eller konkurrenter kende til dine overvejelser.

Er du interesseret i at salgsmodne din virksomhed, så kontakt os nu og aftal et uforpligtende møde, hvor vi gennemgår processen og mulighederne.