Købsprocessen

Gennem mere end 44 år har EL-Consult arbejdet med køb og salg af el- og VVS-virksomheder. Det har givet os en indgående erfaring og forståelse for, hvad der skal til for at gennemføre en vellykket virksomhedshandel.

Den erfaring bruger vi hver dag, når vi rådgiver virksomheder, der ønsker at udvikle sig gennem opkøb i installatørbranchen.

En opkøbsproces kan naturligvis tilpasses den enkelte virksomheds behov og situation, men typisk forløber processen gennem følgende faser:

  1. Identificering af behov – herunder afklaring af strategi og målsætning for opkøbet.

  2. Afsøgning af markedet – identifikation af relevante virksomheder.

  3. Analyse og vurdering – gennemgang af de mulige virksomheders potentiale i forhold til købers strategi og interesser.

  4. Præsentation af muligheder – udvælgelse og præsentation af relevante virksomheder samt rådgivning om det videre forløb.

  5. Forhandling og gennemførelse – forhandling af vilkår for handlen, herunder overtagelsesdato, information til kunder og medarbejdere, konkurrenceklausuler m.m.

Typisk tager det mellem 3 og 6 måneder, fra EL-Consult modtager den første henvendelse, til en handel kan gennemføres.

Ønsker du at drøfte mulighederne for opkøb eller salg af en installatørvirksomhed, er du altid velkommen til at kontakte os for et uforpligtende møde, hvor vi gennemgår processen og de muligheder, der findes.